'Madsen' sendte Davidsen ud i kulden

Peter Davidsens drømme om at nå helt til tops i dette års EPT i København brast kort før midnat. Og det var en anden dansker, Mads Andersen, der gjorde det slemme ved Davidsen (se hånden under 'live' ude til venstre).

Peter Davidsen røg ud som nr. 15, og han var dybt skuffet lige efter og hang alvorligt med næbbet.

"Jeg er slet ikke tilfreds. Han (Mads, red.) havde været ude og stjæle med 43o før, og så tog jeg en chance mod ham," fortæller Davidsen.

Hvor Davidsen på førstedagen ikke havde de store problemer med at skrabe chips til sig, gik det anderledes trægt i dag.
 
"Der var 3 situationer, hvor jeg ikke havde heldet med mig, og jeg får slet ikke ramt momentum i dag," fortæller Davidsen til Ace.