"Smukke" og Jan V bedst fra start

Det var de "gamle" og rutinerede ræve, der kom bedst fra start af danskerne, på dag 1a af WPT-turneringen i Paris.

"Smukke" Karsten og Jan V ligger lunt til blandt, de 56 spillere der kom videre fra første dagen. "Smukke" er med sine ca. 70.000 helt fremme i turneringen, mens Jan V med 30.000, er lige over average.

Jan var rimeligt tilfreds med starten på turneringen. "Der skete ikke det store for mig de første 6-8 timer, så jeg var blevet lidt short stack. Jeg fandt dog lidt de sidste timer, så jeg fik sluttet okay af,".

Jan ville dog ikke spå om det store resultat endnu. "Når du ikke sidder med flere chips end jeg gør, så er man kun et bad beat fra exit," slutter Jan V, fra Paris.   

Af øvrige danskere er Peter Davidsen (13.000), Daniel Smith Bertelsen (20.500), Mark P (7.800) og Peter "Zupp" Jepsen (13.100) også klar til dag 2 som starter på onsdag.

Phil Helmuth er helt på toppen i Paris. Han er i gang med at stable et Eiffeltårn af chips sammen. Når han får en sådan start, er han livsfarlig for alle, inklusiv ham selv!

Dag 1b starter senere i dag, og her skal følgende danskere i action:

Rehne "Carlos" Pedersen, Christian Grundtvig, Frederik Hostrup, Dan Pedersen, Henrik Witten og Theo Jørgensen.


asd