Monte Carlo: Theo bedste dansker

Monte Carlo: Theo bedste dansker

De er kommet fra nær og fjern for at kæmpe med om den største præmiesæk i en pokerturnering uden for USA. Og danskerne er godt med efter dag 1a. Ni af slagsen er stadig i live, og allerbedst er Theo Jørgensen, der ligger nummer 46 efter dagens og nattens strabadser.

Norsk i front
Selvom Theo ligger lunt, er der et godt stykke vej op til manden i front, Christopher Ulsrud. Nordmanden har skrabet 133.875 chips sammen, mens Theo må nøjes med 39.125 chips.

Det vrimler med store stjerner i Monte Carlo, og to tidligere WSOP Main Event-champions er også videre fra dag 1a. Greg Raymer og Chris Moneymaker ligger midt i feltet, og i dag skal en anden tidligere WSOP-champ, Joe Hachem, i ilden. Det samme gælder en stor mængde danskere blandt andre Gustav "Gus" Hansen.

Danske chipcounts efter dag 1a
Theo Jørgensen 39.125
Søren Bakfort 24.050
Jesper Hougaard 23.850
"River" Ricki Nielsen 22.900
Dennis "Dazzy" Plejdrup 22.525
Marcus Jessen 17.975
Carl Hostrup 10.050
Henrik "Lotto" Sørensen 8.425
Uffe Thorup Petersen 7.000

Gennemsnittet er cirka 30.000.

Fra i morgen går Ace Blogger Team i aktion og bringer dig hele vejen igennem turneringen med friske opdateringer. Du følger med her på siden.
 

 

asd