Annette i gigant spring

Annette i gigant spring

Annette Obrestads imponerende sejr ved WSOPE i London sætter noget af et aftryk på den europæiske pokerrangliste. Listen er netop opdateret, og den norske teenagekomet tager et spring fra pladsen som nr. 409 og direkte ind i top 10 - nærmere bestemt 5. pladsen.

Indehaveren af 1. pladsen behøver vist ingen nærmere præsentation. Det er nemlig ingen ringere end vores egen pokerkonge, Søren Kongsgaard, der fører komfortabelt. Der er dog stadig lang vej, før den unge dansker kan kalde sig Europas bedste anno 2007, når listen gøres endeligt op ved årets udgang. Masser af ranglistepoint er nemlig på spil ved de kommende EPT'er i London, Baden, Dublin og Prag.

Den komplette top 10 ser således ud:

1 Søren Kongsgaard (Danmark) - 8.725
2 Andreas Krause (Tyskland) - 6.875
3 Dave Colclough (Wales) - 4.585
4 Dave Smith (England) - 4.240
5 Annette Obrestad (Norge) - 4.140
6 Erich Kollmann (Østrig) - 4.085
7 Samir Shakhtoor (Sverige) - 3.940
8 Sebastian Ruthenberg (Tyskland) - 3.885
9 James Dempsey (England) - 3.706
10 Siegfried Rath (Østrig) - 3.630




asd