Spil heads-up med Ivey

Hvis du ikke føler dig udfordret i tilstrækkelig grad ved onlinebordene, er det nye tiltag fra Full Tilt Poker nok lige sagen. Online-sværvægteren har ikke blot ry for at have de højeste cash-borde men også de absolut skrappeste. Det kommer de nye heads-up borde næppe til at ændre på - tværtimod.

Tre cash-borde ser nu dagens lys. Et $500/$1000 NL Hold'em bord kaldet "Ivey Death Match". PLO-bordet "Ivey Thunderdome" - ligeledes $500/$1000. Og endelig et $2000/4000 HORSE bord, der hedder Ivey Glue Factory. Nu er det sådan, at den ene plads ved disse heads-up borde allerede er reserveret. Ja, rigtig gættet - du spiller mod selveste Phil Ivey. Så nu ingen syge undskyldninger fra highrollerne derude - ind og udfordre den fem-foldige WSOP-mester.
asd