Svensk pokerpro i clinch med Haxton og Petrangelo i Sunday High Roller

Det er ikke alle og enhver, der smider de 2.100 dollars, det koster at spille med i Sunday High Roller på PokerStars - i går var der ialt 162 med dybe lommer, hvilket generede en samlet præmiesum på $324.000 og en førstepræmie på $65.233.

Der var ingen danske deltagere, men selvfølgelig flere af de store internationale navne som f.eks. Talal 'raidalot' Shakerchi, Justin 'ZeeJustin' Bonomo, Luke 'Bit2Easy' Reeves, og Mustapha 'lasagnaaammm' Kanit samt flere af de store svenske spillere som Simon 'C.Darwin2' Mattsson, Niklas 'Lena900' Åstedt og Sasuke234.

Det var dog ikke nogen af de ovennævnte, der klarede sig frem til finalebordet og topplaceringerne - det stod et par andre store drenge for i form af svenskeren Johannes 'Greenstone25' Korsar, Nick 'caecilius' Petrangelo og den frygtede Isaac "philivey2694" Haxton.

Haxton røg på 4. pladsen til $28.879. Brasilianeren 'Lagrecasso' nappede 3. pladsen til $37.892, og så var det tid til hads up mellem svenskeren Johannes 'Greenstone25' Korsar og Nick 'caecilius' Petrangelo.  Petrangelo viste, at han er godt kørende i øjeblikket og han tog sejren til $65.233, mens svenskeren fik $49.717.

Læs også Dansker i high roller-fight med Nick 'caecilius' Petrangelo