bounty builder series

'Prudently' vinder igen Triple Threat - 'Majorbandit' tog fredagens største cash

De danske pokerspillere hentede fredag flere sejre på PokerStars. 

Den danske spiller 'budda1971' startede fredagen godt, da han 07:30 satte sig til onlinefilten i Bounty Builder $22. Ud af de 656 deltagere spillede danskeren sig på finalebordet og frem til heads up. Modstanderen fra Finland fik en kold skulder og sejr til 'budda1971' til en førstepræmie på $1.128 plus $1.027 i Bounty plus adgang til Bounty Builder Series $55.

Det blev også til en dansk sejr i Hot $22, hvor 'andypr0' vandt i et felt på 1.915 og cashede $5.166 for sejren.

Endnu en dansk sejr blev hevet hjem i $215 Triple Threat, 3-Max Turbo Progressive KO Zoom. 'Prudently' forsøgte sig hele tre gange i turneringen, og tredje gang var lykkens gang, hvor han gik hele vejen til toppen og vandt turneringen. For sejren cashede 'Prudently' $3.101 plus $3.950 i Bounty. Det er ikke første gang at danskeren har succes i den turnering, som han også vandt i sidste uge og også tilbage i juni måned.

Der var 4.170 deltagere med tilsammen 1.451 re-entries i Bounty Builder Series 50 $55 NLHE, hvilket fik den samlede præmiesum op på $281.050. Danskeren 'majorbandit' spillede sig, i andet forsøg, på inalebordet, hvor det blev til en 3. plads til et cash på $10.149 plus $1.557 i Bounty.