Kan FCK levere sensationen mod Barca?

Kan FCK levere sensationen mod Barca?

FC København har vel næppe før været i så skræmmende form som den nuværende. Omvendt har udfordringen heller aldrig været større end den, der venter på Camp Nou onsdag aften: Barcelona spækket med spanske verdensmestre og toppet med verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi.

Men intet er som bekendt umuligt i fodbold, og den danske landstræner, Morten Olsen, har udtalt, at han tror på den københavnske chance. Den anser bookmakerne dog for at være ganske lille.

På spillebørsen Betfair kan man lige nu hente odds 21,90 på den uventede udesejr, og blandt bookmakere, der selv fastsætter deres odds, giver Unibet odds 20 på københavnsk sejr.

Tror man på FC Barcelona, er der selvsagt ikke meget at hente på et rent 1-tal. Oddset på hjemmesejr varierer mellem 1,10 og 1,15. Er man til spansk sejr kan det snarere betale sig at spekulere i en sejr på et bestemt antal mål. Her kan spilvarianten "asian handicap" anbefales, og her tilbyder bet365 mange muligheder.

Er man den forsigtige type, der tror, at FC Københavns stærke form vil hindre en ydmygelse, kan man spille på, at Barcelona vinder med mere end 1,5 mål. Altså er en tomålssejr nok. Det udløser 1,475.

En sejr på minimum 3 mål giver odds 2,25. Her kan man dog også spille den omvendte, hvis man har fidus til at FC København undgår en "snitter". Således giver bet365 odds 1,625 på FC København, der fra start fører med 2,5 mål.
asd