Dagens spiltip lørdag 10/11: Håndbold

Dagens spiltip lørdag 10/11: Håndbold

Dagens spiltips lørdag 10. november - håndbold!

Jeg kan kun ryste på hovedet efter at have fulgt kampen mellem Neuhausen og Bahlingen i aftes. Ved pausen var stillingen kun 12-11. Men så skal jeg love for at specielt Neuhausen spillede sig i en Rausch. 22-18 endte 2. halvleg med og kampen 34-29. Det var en kæmpe streg i regnskabet. I det mindste vandt Lorenzi  med de knappeste cifre 7-6 6-7 7-6. Trods det, så bliver jeg ved håndbold i Tyskland i dag.

19:00 Burgdorf +3,0 – Flensburg -3,0
Tip: 1 Odds 1,98 hos YAYbet
Indsats: 300 kroner
Udbetaling: 594 kroner

Begge hold har jeg analyseret ved flere lejligheder. Flensburg fik en røvfuld af Kiel i onsdags med 34-27 i en målrig affære, hvad der også kan forventes i dag. Burgdorf med Morten Olsen, der i øjeblikket er topscorer i bundesligaen løber fra første minut af rigtig stærkt. Han er helt sikkert sammen med Mocsai og målmand Ziemer hovedårsagen til, at Burgdorf med 11 point indtager en 8.plads. Den bedste start holdet nogensinde har haft i deres fjerde sæson i 1. bundesliga. Flensburg har pt. rigtig mange problemer med skader. I højresiden er Lasse Svan Hansen og hans afløser Von Grucalla begge mere end tvivlsomme. Det samme er Lars Kaufmann, der ikke kan belastes 100 %. Michael Knudsen er tilbage med halv kraft efter en sygdom og Djordic er definitivt ude.  Alt andet lige tror jeg på en overraskelse fra Burgdorf, der ved flere lejligheder har været tæt ved at slå et tophold. Kun det sidste har manglet. I dag kan være dagen, hvor det kommer.

19:30 2. Bundesliga Ferndorf – DHFK Leipzig
Tip: 2 Odds 1,6 hos bet365
Indsats: 400 kroner
Udbetaling: 640 kroner

Leipzig er startet skidt i sæsonen med kun otte point, men efterhånden lysner det hos det skadesplagede hold. Manager hos holdet er den gamle tyske stjerne Stefan Kretschmar, og målet er oprykning til 1. Bundesliga inden for to år. I år bliver det svært bare at nå i nærheden af 3. pladsen, der vil gi oprykningskampe efter en dårlig start. Men faktum er, at holdet er langt bedre end den nuværende placering fortæller. Deres to målmænd hører til blandt de bedste par i hele ligaen, forsvaret er rigtig stærkt og angrebet er meget homogent og har i form af flere ungdomslandsholdsspiller store udviklingsmuligheder. Dog mangler anfører og stregspiller Oehlrich i dag. Det er sikkert et tab, men han kan erstattes af Telehuz.  14 dages pause har gjort at alle udover Oehlrich er kommet sig over deres skader og er klar til dagens kamp imod oprykkerne fra Ferndorf.  Træner Uwe jungandreas mener da også, at holdet er ved at være i form. Så bør de vinde i Ferndorf, der er oprykker og indtil videre kun har hentet et point i fem kampe hjemme i Kreuztal. Med fem point ialt, ligger holdet på en nedrykningsplads. De spiller utroligt hurtigt i deres anden og tredje kontrafase og med hurtige udkast, bliver der altid lavet mange mål i deres kampe. Kan Leipzig først stoppe dette, så er der ingen tvivl om, at de vinder. De er et bedre hold, og viste mod Nordhorn, der blev sendt hjem med et 28-19 nederlag, at de endelig er på vej derhen, hvor jeg havde forventet dem fra start.


Held og lykke!

The mute Tipster

asd