Spiltip fra Brian Laudrup på weekendens kampe

Spiltip fra Brian Laudrup på weekendens kampe

Hvis ikke en mand som Brian Laudrup skulle have et godt bud på resultatet af en fodboldkamp - hvem sku så? Vi bringer her helt ucensureret Brian Laudrups spiltips på et par af weekendens kampe og med odds fra unibet:


Chelsea – Manchester United (lørdag 18:30)
En topkamp mellem to mestertaktikere. Og hvis man er kynisk anlagt kunne det godt ligne en kamp, som begge trænere er villige at sælge for det ene point på forhånd. Da de to hold spillede 1-1 på Old Trafford, var United langt dårligere end nu og blev dengang kun reddet af en Van Persie-scoring i de døende minutter. Nu er styrkeforholdet mere udlignet og for Mourinho gælder det nu om at få kørt mesterskabet stille og roligt i hus. Et nederlag kunne jo tænkes at give lidt håb til både United og Arsenal. Modsat kan point i London cementere Uniteds tredjeplads og dermed gøre sæsonen til en succes for Louis van Gaal, såfremt holdet bevarer den direkte plads til Champions League. Og med to trænere, der er så resultatfikserede som Mourinho og van Gaal, anser jeg en pointdeling som et meget realistisk udfald her.
Spilforslag: X – 3.50

Aston Villa – Liverpool (søndag 16:00)
Jeg synes, at Liverpool er gjort til lidt for store favoritter i denne kamp. Det er jo ikke en almindelig kamp, men en FA Cup-semifinale på Wembley og dermed de to holds eneste chance for at vinde et trofæ i denne sæson. Alle, der så tilskuernes reaktion, da Villa slog WBA i kvartfinalen, ved hvor vigtigt det er for dem omsider at vinde noget sølvtøj. Så Liverpool kommer ikke sovende i finalen, og faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, at hvis Liverpools forsvar roder så meget rundt, som de gjorde mod Newcastle i mandags, kommer formstærke Christian Benteke til at straffe dem. Jeg ser dette, som en af de kampe hvor det første og fremmest handler om at undgå fejl. Og jeg vil slet ikke blive overrasket, hvis der skal bruges mere end 90 minutter, før vi finder en afgørelse.
Spilforslag: X – 4.00

Inter – AC Milan (søndag 20:45)
Stadig et af de største lokalopgør i Italien – men desværre ikke noget topopgør længere. For de to Milanoklubber roder nu rundt på hhv. 8.og 9.pladsen i tabellen og er på alle måder langt fra fordums storhed. Med de mange skader hos begge hold, kan man godt frygte at det kommer til at gå ud over kvaliteten, selvom intensiteten helt sikkert vil være til stede. Trods alt gælder det jo om i det mindste at have håneretten i Milano i den kommende tid. Og da der i forvejen ikke ligefrem er tradition for målorgier mellem disse to mandskaber, er det nok en tendens der kommer til at fortsætte i denne kamp.
Spilforslag: Under 2,5 mål – 1.80

Spil med her på Laudrups tips
asd