Mølleren malet i den Hollandske mølle

Jan Mølby - Danmarks nye pokerskud og tidligere landsholdspiller blev kørt rundt i den Hollandske mølle. Det var Mølbys første store turnering og der var mange der havde glædet sig til at se den karismatiske dansker optræde på den grønne filt.

Mølby havde skiftet benskinder ud med solbriller og var klar til at gå i clinch med pokerproffs fra hele verden. 

Men det blev så som så med glidende tacklinger og langskud fra Mølby. Som nummer 110 ud af 256 spillere måtte han gå den lange tur ud i omklædningen, hvorfra Ace mødte ham til en snak om poker debutten.

"Det var en fantastisk oplevelse at spille en rigtig stor turnering. Jeg kunne godt mærke at stort set alle andre end jeg havde langt mere erfaring med poker, men jeg syntes at jeg klarede det ganske udemærket for en begynder" Siger Mølby, der var sendt til tulipanlandet af spilfirmaet Betandwin.

"Jeg glemte af og til at det ikke var "drengene" derhjemme jeg spillede med, og derfor så jeg nok lidt for mange hænder. Men man lærer at folde og man lærer også væsenligt mere om de psykologiske askpekter i spillet ved at spille sådan en turnering og jeg glæder mig til den næste" slutter Jan Mølby.

Vi glæder os også til at se Jan Mølby igen.

asd