Poker for 400 mia. kroner

Skulle man være i tvivl om, hvor stort poker er, så har man nu det endelig svar. En stor rapport fra det anerkendte firma Research and Markets har samlet estimater fra flere af de store firmaer - og resultatet er, at online poker alene i 2005 omsatte for tæt på det svimlende beløb 400 milliarder kroner.

Af deciderede poker-sites er PartyPoker.com, ParadisePoker.com, PokerStars.com, og EmpirePoker.com nævnt i undersøgelsen, som derfor må siges at være ret pålidelig, og man skal altså huske på, at tallene alene er baseret på online poker - dertil kommer de massive summer, som der omsættes for i Las Vegas og på kasinoer rundt omkring på kloden.

Og det bliver ikke dårligere tider for pokerspillet, tværtimod.
Undersøgelsen fastslår også, at alt tyder på fortsat vækst i branchen i de næste to til tre år - og at fortjenesten ved rake og kommission i samme periode vil overstige 25 milliarder kroner for poker-selskaberne online.