Royal Flush til pokerspillerne

Royal Flush til pokerspillerne

Efter lang tids forvirring ser det nu endelig ud til at stå fast, at pokergevinster vundet på et pokersite registreret i et EU-land er skattefrie, såfremt sitet betaler afgift i det pågældende land.

Skattevæsenet vil ikke melde officielt ud, før Skatterådet vedtager beslutningen i næste måned, men ifølge TV-Avisens kilder ligger Skatterådets afgørelse så godt som fast, idet skatteministeriets jurister allerede har kigget nærmere på reglerne og besluttet sig, oplyser DR.

Juristerne er nået frem til, at hvis skattevæsenet opkræver penge vundet i poker på nettet, vil det være i strid med EU-reglerne om den fri udveksling af tjenesteydelser.

Værd at bemærke er det dog, at den enkelte pokerspiller stadig står med bevisbyrden, når skattevæsenet skal overbevises om, at det pågældende site har betalt afgift.

asd