Negreanu roser skraldemanden Gus

Enhver pokerbog med respekt for sig selv fraråder på det kraftigste at spille hænder som 72 offsuit.

Men en af verdens absolut bedste pokerspillere, Daniel Negreanu, understreger, at ingen bør undervurdere, når en spiller som Gustav Hansen spiller de såkaldte trash-hands.

For når en pokerhaj som Gus vælger at spille trash-hænder, er det ikke fordi, han vurderer, at hånden har nogen som helst værdi.

Princippet bag at spille hånden er, at man kan repræsente en stærk hånd og samtidig håbe på, at modstanderen ikke har en hånd.

"Gus er fuldt ud klar over, at mange opfatter ham som en skraldemand. Men han forstår til fulde at udnytte, hvordan hans modstandere vurderer ham og opnår ekstra betaling, når han rammer nogle stærke hænder," siger Negreanu.