Jeppe Juhl vs. Pokernørderne

Pokernørderne fra PokerNet, Kanal 5 og Jeppe Juhl er nu endelig blevet enige om detaljerne bag den længe ventede heads up. Tune skal repræsentere pokernørderne i forsøget på at slå Juhl. 

De to parter lægger 200.000 kr. hver og spiller derfor om en pulje på 400.000 kr, hvor vinderen tager det hele. Pokernørderne køber andele af spillet, så Tune spiller således ikke kun for egne penge, men skal stå til regnskab overfor gutterne i København.
 
Matchen bliver afviklet i Las Vegas den 30. marts i et tv-studie. PokerNet blogger begivenheden og vil derudover holde et større arrangement for PokerNet’ere sideløbende med turneringen i samarbejde med Kanal 5.

Det skal blive spændende at se om den storsprudlende Jeppe Juhl kan tæve pokernørden Tune, eller om PokerNet og Tune endelig får skovlen under tv-stjernen og vist, hvem der er den bedste pokerspiller. Kampen kan ses på Kanal 5 fredag den 21. april.  

Foto: Ole Kibernich