Poker på Old Trafford

Der skal ikke længere kun spilles fodbold på Old Trafford.

Nu skal det berømte fodboldstadium også bruges til at hoste en ny, stor 'Poker Festival', som starter i juni og varer ved i syv dage.

Arrangørerne håber at kunne tiltrække en pæn række amatør og professionelle pokerspillere fra hele verden, og til det formål lokker de med en præmiepulje på over én million dollars.

På festivalen vil spillerne kunne dyste i discipliner som Texas Hold'em og Omaha, samt i kombinerede spil.
Sideløbende med turneringerne regner man også med, at der vil være kræs til cash game spillere, ligesom der vil blive budt på gallamiddag, daglig buffet og rundvisninger på Old Trafford.

Flere forskellige pokersites afholder satellitter til Poker Festival.