Pokerspillere ånder lettet op

Der faldt læssevis af sten fra amerikanske pokerhjerter, da et forslag om at gøre online poker ulovligt i går faldt til jorden i kongressen.

Det var kongresmedlemmet Bob Goodlatte fra Virginia, der med baggrund i en føderal lov fra 1961, ville forbyde online poker. Loven dikterer, at visse former for gambling er ulovlig over telefonnettet.

I Repræsentanternes Hus blev forslaget om at forbyde web-baseret gambling nedstemt. Heller ikke et forslag om at gøre det forbudt at bruge kreditkort og elektroniske overførsler til væddemål vandt opbakning.