Jan V. stadig med i WPT-finalen

Modsat Gustav Hansen klarede Jan V. sig videre fra førstedagen af WPT-finalen på Bellagio.

Danskeren sluttede dag 1A på 61.000 chips, hvilket er meget tæt på average.

I dag spiller anden halvdel af feltet, og pokerteam.dk stiller med tre mand til start i den 25.000 dollars dyre turnering - Rehne 'Carlos' Pedersen, Daniel Smits og Christian Grundtvig. Også EPT-vinderen fra København, Mads Andersen, skulle være klar til start i dag.

Verdenseliten er samlet til turneringen, hvor der bliver spillet om i alt 92 millioner kroner. Vinderen af turneringen får hele 21,5 millioner kroner.

Efter dag 1A har flere kendte spillere skrabet godt med chips til sig og blander sig i toppen af feltet.

Chip Jett 220.000 
Mark Seif 195.000
Robert Mizrachi 130.000
Hoyt Corkins 125.000
Lyle Berman 120.000
Erick Lindgren 115.000 
TJ Cloutier 110.000 
Barry Greenstein 100.000