Mark Newhouse WPT-champ

Det blev den kun 21. årige Mark Newhouse fra North Carolina der i nat vandt WPT-turneringen, Borgata Open.

Han gik til final-table som suveræn chipleader, men kom i problemer undervejs. Det lykkedes dog for den unge amerikaner, at få styr på spillet igen og via en aggressiv spillestil tage titlen hjem.

Mark er relativ ukendt på de store pokertours, men fik ved sommerens WSOP en 5. plads i $3.000 limit holdem eventen.

For hans sejr i Borgata Open kunne han hente $1,5 millioner i banken, samt en adgangsbillet til WPT-finalen på Bellagio til en værdi af $25.000.

Resultat af final-table:

1 Mark Newhouse $1,519,020
 
2 Chris McCormack $802,985
 
3 David Sklansky $419,040
 
4 Anthony Argila $366,660
 
5 Chris Bell $314,280
 
6 Blaise Ingoglia $261,901