Danske Spil siger definitivt nej til poker

Danske Spil siger definitivt nej til poker

Danske Spil lancerer ikke poker. Kort og godt. 
Det er meldingen fra det danske spillemonopol, der igennem de seneste to år har undersøgt markedet med henblik på at udbyde det populære spil.

Selvom om Danske Spil har skuet godt og grundigt over Sundet til deres svenske ligemænd, og fundet deres måde at udbyde poker på forsvarlig og etisk korrekt, så vil statsmonopolet ikke selv åbne for en dansk udgave af netpoker.

Grunden til, at alle poker planer er skrinlagt er, at Skatteministeriet har meldt ud, at pokergevinster skal beskattes på samme måde som andre puljespil (Lotto og Quick mfl.) - nemlig 16%. Derfor har Danske Spil nu definitivt besluttet ikke at lancere poker, da en beskatning på 16% ikke gør det muligt at udbyde spillet på konkurrencedygtige vilkår.

Allerede i maj måned kunne Pokermagasinet Ace afsløre, at Dansk Tipstjeneste - som det hed den gang - havde lavet en markedsundersøgelse med henblik på selv at udbyde poker på nettet.
Argumentet den gang lød, at man ikke ville udbyde poker på grund af spillets ludumanifremmende tendenser. Dette er åbenbart ikke tilfældet mere. 

I stedet har Danske Spil valgt at satse på Bingo.

 

asd