Claus: Jeg er skuffet

Det kan måske lyde underligt, at man kan være skuffet lige efter man har vundet $500.000.
Men hvis man inkluderer det faktum, at vinderen af Ladbrokes Poker Million V fik $700.000 mere end danske Claus Marcussen, som blev en flot nummer to, så er skuffelsen måske alligevel ganske forståelig.

Faktisk er Claus slet ikke meget for at indrømme, at han er skuffet. Men det er han. Det lyser ud af ham.
"Ja, det var en stor skuffelse lige da jeg tabte. Det handler ikke om pengene. Det handler om, at jeg var sikker på, at jeg kunne vinde den heads up. Jeg troede, jeg havde ham," siger Claus Marcussen, som kom til kort overfor engelske Rajish Modha.
"Det var min ønskemodstander heads up, men jeg kunne simpelthen ikke få tingene til at ske for mig heads up, og det er en stor skuffelse. Det er klart, at jeg vil være lykkelig for det her resultat, men lige efter kampen er det ikke det, man tænker på," siger Claus Marcussen.

Du kan læse en stor reportage fra Poker Million V i næste nummer af Ace, hvor der selvfølgelig vil være stort interview med Claus Marcussen og poker-legenden Donnacha O'Dea, tidligere vinder af Poker Million, som faktisk er ganske kritisk overfor Marcussens heads up-spil.
asd