Den franske pokerspiller Cyril Mouly blev lidt af en berømthed på de internationale pokerfora, da han deltog i tv-programmet Sky Sports Million Dollar Cash Game.
Her skabte han sig et ry for at være en mand, der aldrig folder, men heldigvis var han noget hurtigere til at tage benene på nakken, da han blev overfaldet på vej hjem fra en fest i Paris tirsdag aften. Med hjælp fra hans chauffør lykkes det ham at undslippe de to overfaldsmænd, hvorefter han hentede hjælp hos det lokale politi. Det skriver europe1.fr.
Da Cyril vendte tilbage til gerningsstedet sammen med politiet, fandt han chaufføren død efter adskillige knivstik.
Franskmanden har tidligere været en fast del af de højere spil i Las Vegas, mens han udenfor filten har haft en noget mere broget fortid.
Den landte ham tidligere på året i retten, hvor han er anklaget for svindel. Der foreligger endnu ikke nogen forklaring på, om hans personlige problemer er en forbindelse til overfaldet.
Du kan se et klip med franskmanden fra hans 'storhedstid' i Million Dollar Cash Game i videoen herunder.
Fransk highroller involveret i dødeligt knivoverfald
Jonas Hjortdal