Theo får stryg for 300.000 af PLO-chefer

Theo får stryg for 300.000 af PLO-chefer

Der er ingen tvivl om, at game selection er den måske vigtigste del af online poker på de højere takster, men det har næppe været den største faktor for Theo Jørgensen, da han satte sig til rette i sin seneste session på de dyre Pot Limit Omaha-borde hos arbejdsgiveren PokerStars.

På bordet Ruvuma, der er et 6-max med blinds på $100/200, fandt han nemlig modstand fra tre stærke nordiske spillere i Ola 'Odd_Oddsen' Amundsgaard, Ilari 'Ziigmund' Sahamies og Jens Kyllönen samt Ben Tollerene, mens den sidste plads blev taget af 'AckmaJin', der er regular på de dyre borde hos PokerStars.

Resultatet blev desværre heller ikke noget at råbe hurra for set med danske briller. Efter en forholdsvis kort omgang på 160 hænder måtte Theo stikke af med halen mellem benene og et minus på $56.000 eller godt 300.000 danske kroner.

Blandt andet kom han ind i denne hånd mod 'Odd_Oddsen', hvor han flopper et ganske fint wrap med toppar og bagdørstræk til en flush, men er oppe mod et floppet set fra nordmanden. Desværre kommer der hverken hjælp på turn eller river, og så kommer Theo ud i et noget uheldigt bluff.

Nordmanden har modsat Theo kunnet notere et plus for dagen, mens Ben Tollerene står tilbage som den største vinder i spillet.
asd