Sejr til Borg - men Jonas Palsgård tog søndagens største danske turneringscash

Der var langt mellem de danske godbidder på PokerStars i går, og ingen dansk deltagelse på finalebordede i de store søndagstours - alligevel blev det til et stort cash, og det stod Jonas 'Palsgaard1' Palsgård for.

Ud af de 992 deltagere og 262 re-entries i Hotter $109 fandt Palsgård vejen til finalebordet, hvor han spillede sig til heads up. Her blev der indgået en deal med modstanderen fra Polen, hvorefter det blev til en polsk sejr til $17.678. Som runner up cashede Jonas Palsgård $16.053, hvilket blev det største danske cash søndag på PokerStars.

Ronni 'youknowiknow' Borg vandt $215 Triple Threat 3-Max Turbo Progressive KO Zoom, og høstede førstepræmien på $2.697 plus $3.206.

I Bounty Builder $215 tog den danske spiller med nick 'wpnhstfu' en 6. plads, der blev betalt med $4.262 plus $3.112 i Bounty.

Bedste dansker i Sunday Million blev 'mighty28' som nummer 39 til $2.500.