Jonathan 'x_zola25' Skovsen vinder ny High Roller

Jonathan 'x_zola25' Skovsen vinder ny High Roller

Hvordan fanden gør han - ham Jonathan 'x_zola25' Saks Skovsen, der bliver ved med at præstere stort og vinde turneringer på PokerStars? Han vil nok ikke ud med hemmeligheden og dele ud af sine skills, så vi må nok bare bøje os i støvet for Danmarks bedste online turneringsspiller, der som regel hiver dollars hjem, når han sætter sig til onlinefilten. 

Lørdag fandt Skovsen vejen til finalebordet i High Roller Club $1.050 Saturday Progressive KO, der havde 58 deltagere med 25 re-entries. Re-entry var ikke nødvendigt for det skrappe dansker, der i første skud endte heads up mod 'bigfox86' fra Canada. Jonathan Skovsen tog turneringen ned og cashede førstepræmien på $10.081 og det vigtige bounty på $12.875.

Skovens nappede et finalebord mere i form af en 4. plads i High Roller Club $1.050 cooldown til $3.907 plus $250 i Bounty.

Finske Sami 'Lrslzk' Kelopuro, også kendt som 'LarsLuzak' forsøgte sig også i High Roller Club $1.050 Saturday Progressive KO, og han måtte bruge tre forsøg for at hive en 6. plads i land. Til gengæld havde han succes i High Roller Club $1.050 Daily Warm-Up. Den turnering vandt 'Lrslzk' til et cash på $19.886. Endelig blev Sami Kelopuro runner up i High Roller Club $1.050 Daily Cooldown til $6.971 plus $3.875. i Bounty.

Der var ikke så mange andre danske spillere, der lørdag ramte finaleborde på PokerStars, men 'GraverK4' scorede $2.321 for en andenplads i Hot $55.

asd