Dansk sejr i Daily Supersonic - scorer 123.000 kroner på 2 timer

Den danske spiller med nick 'mrdeth1' inkasserede i går en urimelig høj timeløn, da han spillede med i High Roller Club $530 Daily Supersonic, 6-Max, Hyper-Turbo. I første forsøg røg 'mrdeth1' ud af turneringen, men han er nok pænt glad for, at han besluttede at skyde endnu en gang med nye 530 dollers.

Ud af de 128 deltagere med 53 re-entries lykkedes det i andet forsøg at spille sig på finalebordet og hele vejen til heads up. Her blev modstanderen Ole 'wizowizo' Schemion, sat til vægs, og 'mrdeth1' kunne dermed cashe førstepræmien på $18.394, svarende til omkring 123.000 dejlige skattefrie danske kroner. Svenskeren Simon 'C.Darwin2' Mattsson måtte også til lommerne med to buy-ins og han landede en 6. plads til $4.539.

Mandagen startede ganske fint for 'Chrinopoli', der satte sig til onlinefilten klokken 09:30 for at spille med i Bounty Builder $82. Det kørte som det skulle for danskeren, der spillede sig frem til heads up, hvor han slog en tysker, og klokken 14:44 cashede 'Chrinopoli' $1.737 for sejren samt $2.285 i Bounty.

Richard 'a Bull 67' Løth tog et skud på Big $109, hvor det blev til en 4. plads til $2.178.

'DjZ90' spillede med i Bounty Builder $109, hvor det blev til en 7. plads til $1.510 plus $501 i Bounty.

Svenskeren Simon 'C.Darwin2' Mattsson tog, som altid, en sejr - denne gang i High Roller Club $1.050 Monday 6-Max til $27.202.