Dansk succes i Fast Friday

Det var en stille og rolig dansk fredag på PokerStars i går. Måske de danske pokerspillere var til J-Dag, Halloween Fest - for vi kan næsten ikke forestille os, at de så Vild med Dans, og da slet ikke nu hvor Umut Sakarya fra Guldkroen ikke længere er med.  

Anyways - vi fandt en enkelt sejr.

De 378 spillere med 118 re-entries i $109 Fast Friday Late Edition Turbo fik de garanterede præmiesum fra de $30K op i $49.600, og efter små fire timers spil blev vinderen fundet, og han var dansker. 'petdj' kom, i sit andet forsøg, på finalebordet og endte heads up mod en russer. Der blev indgået en deal, hvorefter 'petdj' tog sejren og cashede $7.751. Russeren fik som runner up $7.429.

Også i $11 Mini Fast Friday Early Edition var det tæt på en dansk sejr. Ud af de 1.098 deltagere med 346 re-entries spillede 'vib-dok1953' sig frem til heads up. Efter en deal vandt modstanderen fra Rusland og fik $1.609 - danskeren cashede $1.447.