Winter Series: Danske 'Liljaqt' redder tynd dansk onsdag

Da vi tjekkede gårsdagens turneringer på PokerStars, var der meget langt mellem at Dannebrog var at finde i toppen - men bum, så dukkede danskeren med nick 'Liljaqt op.

Ud af de 7.858 deltagere i Winter Series 59-L: $22 NLHE spillede 'Liljaqt' sig på finalebordet og hele vejen til heads up. Her slog danskeren modstanderen fra Georgien, og cashede dermed
førstepræmien på $11.091 plus $4.227 i Bounty.

Eller var der ikke så meget lækkert, set med danske øjne - dog blev andendagen af Winter Series 53-H High Roller spillet færdig og her cashede Simon Rønnow 'IgorKakarof' Pedersen, som nævnt tidliger, $39.342 for en 8. plads.

Jonathan 'x_zola25' Skovsen skød hele tre gang i High Roller Club Daily 500, men endte med et ringe udbytte på $312 i Bounty, da han røg ud som nummer 7, to pladser før pengene. Til gengæld tog svenskerne for sig i den turnering med 1,2,3 og 5. pladsen:

1. HakanSukker, $5.296 plus $4.015 i Bounty
2. Greenstone25, $3.468 plus $562 i Bounty
3. iamivar', $2.272 plus $531 i Bounty
5. IAmSoSo, $974 plus $906 i Bounty

Svenskeren Alfred 'Kzzon' Karlsson tog en 3. plads i Winter Series 59-H: $2.100 til $20.650 plus $9.687 i Bounty.