Henrik Hecklen vinder Daily Supersonic

Efter en fredag, hvor PokerStars igen helt ufatteligt havde klumper i strømmen til serverne og måtte aflyse masser af turneringer, var der i går flere danskere tilbage på onlinefilten.

Henrik 'hhecklen' Hecklen spillede, under UK-flag, med i High Roller Club $530 Daily Supersonic. Ud af de 139 deltagere med 47 re-entries spillede Henrik Hecklen sig i tredje forsøg frem til heads up, hvor han slog modstanderen fra Cypern. For førstepladsen cashede Hecklen $18.902, hvilket blev det største danske turneringscash i går lørdag.

'pececada' stod for det andetstørste danske cash i går, og det blev hevet hjem i $109 Daily Cooldown. 'pececada' ramte finalebordet, og spillede sig frem til heads mod russeren 'pokanuktus'. Russeren nappede guldet og som runner up til 'pececada' $8.889 plus $2.345.

'Hjerterdame1' forsøgte sig, med 625 andre, i Hot $109, hvor han spillede sig frem til heads up. Sejren gik desværre til modstanderen fra Bulgarien, men som runner up cashede 'Hjerdame1' fine $7.869.

Allan 'Sifosis' Bække var også tilbage på PokerStars i går, hvor han hyggede sig fem timer i Big $109. Det endte med en 3. plads til Allan Bække og et cash på $1.245. Ja, han kan stadig 'den gamle'.

Andre udvalgte danske finalebordsplaceringer lørdag på Stars

I $5.50 Mini Daily Marathon deltog 5.923 med 1.826 re-entries, og her spillede danske 'darkfloater' sig i andet forsøg frem til en 3. plads til $1.638.

'pollebro' tog en 5. plads i $27 Saturday Eliminator til $1.839 plus $149 i bounty.

'Koenig30' vandt $1.051 for en 4. plads i Big $44.

'Nikolauxx' blev nummer 4 i Hot $22 og cashede $1.486 plus en meget lille bounty på $82.

'TheRealGem' fik $1.415 for en 5. plads.

Der kommer et finalebordscash mere her til morgen. 'golddigger03' spiller lige nu $109 Saturday KO Late Edition, hvor man med 9 tilbage er chip leader.