'JackRipperJr' bedst placerede dansker i kampen om førstepræmie på $485.826

Ved en gennemgang af søndagens turneringer fandt vi ikke en større dansk sejr - men det blev da til et par fine gevinster. 

'Lassiole' gjorde det godt i Bounty Builder $215, $250.000 garanteret. Ud af de 1.109 deltagere med 354 re-entries spillede 'Lassiole' sig frem til finalebordet, hvor det blev til en 5. plads til $5.968 plus $1.998 i bounty.

'FrederikJo' tog et flot cash i Bounty Builder $109 i form at en 4. plads til $8.783 plus $3.469 i bounty.

Det blev også til et flot dansk cash i The $100.000 Sunday Mega Deep på 888poker. Ud af de 815 deltagere spillede 'ValentinoIT'sig frem til finalebordet og hele vejen til heads up. Her kom der desværre en brasiliansk spiller i vejen for en dansk sejr, men som runner up fik 'ValentinoIT' $14.417.

Blowout Series $60.000.000 garanteret
I går blev Blowout Series på PokerStars skudt i luften. Turneringen kører frem til og med den 17. januar og har 60 millioner dollars i garanteret præmiepulje. Hver søndag under mesterskabet er der en Big Blowout-event med $5.000.000 garanteret - gårdagens version spillede flere danskere sig godt videre til Dag 2.

Der er stadig 22 danskere med i Blowout Series $109, hvor den samlede præmiesum er 5.000.000 dollars - vinderen får $485.826. Ud af de 25.505 deltagere med 12.168 re-entries er der 588 tilbage. Bedste dansker er 'JackRipperJr', der ligger som nummer 77 med 2.815.102 i chip, hvor average er 1.601.743. Turneringen fortsætter i aften klokken 19:05.

blowout series jackripperjr