Klubmesterskab 2021 i Online Poker hos John Tøms Poker
Vinder Jens Bro Pagter

Klubmesterskab 2021 i Online Poker hos John Tøms Poker

I disse Corona-tider kender vi alle til begrebet “Sammen hver for sig” og det er netop, hvad pokerspillerne hos John Tøms Poker har efterlevet de sidste 3 uger.

Normalt mødes pokerspillerne 2-3 gange om måneden til livepoker i de lækre lokaler på Prambrovej, men nedlukningen har betydet at pokerspillerne det sidste års tid har brugt mange timer med online pokeren.

Det tilbagevendende Online Klubmesterskab blev derfor udvidet fra 9 til mere end 40 turneringer. Turneringsserien var delt op i 4 Sideevents og en Mainevent, hvor der var pokal til vinderne af de 4 Sideevents, mens vinderen af Mainevent, foruden et flot glastrofæ kunne kalde sig Klubmester 2021.

Interessen for Klubmesterskabet har været meget overvældende, især det at turneringerne i hverdagene var spillet færdig omkring kl. 23, så det arbejdende folk kunne passe deres skønhedssøvn, har været udslagsgivende.

John Tøms har et stort netværk og det har betydet, at der har deltaget spillere fra mange byer i Danmark – fra Ribe i syd til Aalborg i nord – og fra Ringkøbing i vest til Solrød i øst. Mere end 100 forskellige spillere har deltaget og den samlede præmiesum blev 140.000 kr.

Mainevent 2021 – Klubmesterskab

Det kostede $22 at deltage og for at kunne deltage i den afsluttende finale, skulle spillerne først igennem Fase 1. Der blev foretaget 208 indskud, nogle skød blot 1 gang, og andre flere gange, hvor 30 spillere klarede sig igennem til finalen. Præmiepuljen blev $4.160 svarende til 27.000 kr. med 5.850 kr til vinderen. Efter 5 timers poker faldt afgørelsen, da randrusianske Jens Bro Pagter i den afgørende hånd slog den lokale Claus ”Bølle” Nielsen. Tommy Krag Nielsen blev nummer 3. 

Vinderne af Sideevents

$55 Highroller Sideevent 1 - Peter Bjørn Jensen
$55 Highroller Sideevent 2 - Anders Kjellerup
$55 Highroller Sideevent 3 - Knud Adelstorp
$11 PKO Sideevent 4 – Jonas Ringbo

Anders Kjellerup
anders kjellerup
Knud Adelstorp
Knud Adelstorp
Peter Bjørn Jensen
Peter Bjørn jensen
Jonas Ringbo
Jonas Ringbo


asd