'whittenstok' vinder SCOOP Afterparty 60-H

Der er mega mange turneringer at vælge mellem i disse dage, hvor der både spilles SCOOP Afterparty på PokerStars og WPT Online på partypoker - danske 'whittenstock' valgte den rigtige, og flere danske spiller havde succes i turneringer til 55 dollars. 

'whittenstok' var blandt de 2.437 deltagere med 1.112 re-entries i SCOOP Afterparty 60-H $55 NLHE, der endte med en samlet præmiesum på $177.400. Danskeren spillede sig på finalebordet, og med fire spillere tilbage var 'whittenstok' oppe mod en spiller fra Canada og to fra Norge. Norge tog 4. og 3. pladsen, derefter blev det til en dansk sejr, da 'whittenstok' heads up slog gutten fra Canada og cashede dermed førstepræmien på $10.802 samt en bounty på $6.515. Det kostede til gengæld nattesøvnen - turneringen startede klokken 23:30 og sluttede i morges klokken 06:29.

whittenstok vinder i afterparty

Det blev også til en dansk sejr i Bounty Builder $55, hvor 'Spliid18' gik hele vejen til toppen og tog førstepræmien på¨$1.882 plus en bounty på $2.525.

spliid18

Det var også tæt på en dansk sejr i Hot $55, men heads up måtte 'TilGrinNavn' se sig slået, men cashede fint $1.895 plus $1.147 i bounty som runner up.